Sådan får du solgt din bil hurtigt og nemt – uden at gå ned i pris

Mange bilejere bliver overraskede over, hvor hurtigt en bil faktisk kan skifte hænder, når man ønsker at sælge sin brugte bil og komme videre – hvis bare de rigtige detaljer er på plads.

I denne artikel får du indsigt i, hvad bilkøbere egentlig leder efter, og hvordan du bedst præsenterer bilen, så du øger chancen for et hurtigt og gnidningsfrit salg.

Førstehåndsindtrykket tæller – og starter online

Det første møde med din bil sker sjældent på parkeringspladsen, men derimod online. Derfor er det afgørende, at din annonce er skarp og tillidsvækkende.

Gode, lyse billeder af bilen fra flere vinkler – både udvendigt og indvendigt – kan gøre en verden til forskel. Potentielle købere kigger ikke kun efter bilens udstyr og stand, men også efter, hvor professionel sælgeren virker.

Sørg for, at bilen er rengjort og fremstår velplejet, når du tager billeder. En nyvasket bil med støvsuget kabine og rene måtter sender et signal om, at den er blevet passet godt på. Det giver et bedre indtryk, og gør det lettere at få kontakt til seriøse købere.

Gennemsigtighed er tillidsskabende

Købere er ofte skeptiske - og med god grund. Der er mange brugte biler på markedet, og risikoen for fejl og mangler kan være stor. Derfor er det en klar fordel, hvis du er åben om bilens historik. Har den fået lavet service rettidigt? Er der nogen skader eller reparationer, man bør kende til?

Et dokumenteret servicehæfte, synsrapport og eventuelle værkstedsregninger kan give køberen ro i maven. Det øger tilliden og kan få handlen til at gå hurtigere i hus.

Den rigtige pris tiltrækker de rette købere

Et af de mest søgte spørgsmål på nettet er: “Hvordan vurderer jeg prisen på min brugte bil korrekt?” Svaret er, at du bør sammenligne lignende modeller med samme alder, kilometerstand og udstyrsniveau. Hvis din pris ligger for højt, bliver bilen overset. Hvis den ligger for lavt, vækker det mistanke om skjulte fejl, eller at du ikke får den rigtige pris for din bil.

Et godt tip er at tjekke bilbaser og vurdere din bil ud fra snitprisen på tilsvarende biler. Nogle sælgere vælger at lægge prisen en smule højere for at have plads til forhandling – men pas på med at overdrive. Andre sælgere sætter også prisen lavere end gennemsnittet, så bilen hurtigt vækker interesse - men pas på med ikke at sætte den for lavt.

Hvad lægger købere allermest vægt på?

Når en bilkøber kigger på brugt bil, er det ikke kun prisen, der tæller. De fleste fokuserer på følgende:

●  Kilometerstand: Jo lavere, desto bedre. En bil med 60.000 km sælger hurtigere end én med 180.000 km – selv hvis prisen er højere.

●  Servicehistorik: En komplet og troværdig servicebog øger bilens værdi markant.

●  Ingen skjulte fejl: Er bilen nysynet eller har den mekaniske fejl? Vær ærlig og undgå ubehagelige overraskelser.

●  Udstyr og komfort: Aircondition, navigation, sædevarme og automatgear er ofte efterspurgte funktioner, der kan give dig et forspring.

●  Brændstofforbrug og ejerafgift: Med stigende fokus på økonomi og miljø vælger mange bilkøbere biler med lavt forbrug og afgift.

Skriv en god annonce, der sælger

En god bilannonce er ærlig, præcis og informativ. Start med de vigtigste informationer – mærke, model, årgang og kilometerstand – og gå derefter videre til udstyr og historik. Brug gerne aktive formuleringer og undgå overdrivelser.

Eksempel:
“Velholdt og pålidelig VW Golf 1.6 TDI fra 2018 med kun 84.000 km. Bilen er løbende serviceret, senest i marts 2025. Udstyret med fartpilot, varme i sæderne og Apple CarPlay. En ideel bil til både pendling og familiekørsel.”

Forbered bilen til fremvisning og prøvekørsel

Når en interesseret køber vil se bilen, gælder det om at være klar. Bilen skal være ren og pæn – både udenpå og indeni. Husk også at have alle relevante papirer klar:

●  Registreringsattest

●  Servicebog

●  Eventuelle fakturaer

●  Synsdokumentation

Du bør også være forberedt på spørgsmål om brændstofforbrug, dækstand, antal tidligere ejere og lignende. Jo mere velforberedt du er, desto mere professionel, seriøs, troværdig og gennemsigtig virker du.

Overvej et professionelt bilsalg – og slip for besværet

Hvis du ønsker et hurtigt salg uden selv at stå for annoncering, fremvisning, prisforhandling og alt andet arbejde med et bilsalg, kan det være en fordel at få hjælp fra en professionel aktør. Her kan du få vurderet bilen, få en pris, og slippe for tidskrævende dialoger med usikre købere.

Hos Bileksport Danmark, som samarbejder med DEKRA, gør salget af din brugte bil trygt og nemt. De klarer det meste for dig, og du får professionel hjælp til at vurdere bilens værdi realistisk og attraktivt.

Læs flere af vores blogindlæg her

Se alle
Se alle

Få en professionel og uforpligtende vurdering af din premium bil på fuld afgift – inden for 24 timer

Start vurdering
Start vurdering