Få den bedste pris for din dieselbil – sådan sælger du din brugte dieselbil

Selvom den grønne omstilling er skarpt i fokus og skiftet til elbiler fylder mere og mere i bilverdenen, er der stadig mange, der er interesserede i at købe en brugt dieselbil. Dieselbiler er ofte mere brændstoføkonomiske ved lange strækninger og har typisk en stærk trækkraft – noget, der stadig har stor værdi for pendlere, håndværkere og dem med campingvogn. Derfor kan du sagtens finde en køber, hvis du griber salgsprocessen rigtigt an.

Her får du en guide til, hvordan du sælger din dieselbil hurtigt og til en god pris - selv i et marked i forandring.

Forbered din brugte dieselbil til salg

Før du overhovedet overvejer at tage billeder eller lave en annonce, bør du sørge for, at bilen fremstår så præsentabel og driftsikker som muligt. En grundig rengøring – både indvendig og udvendig – gør en kæmpe forskel. Fjern personlige ejendele, vask sæderne, støvsug grundigt og sørg for at bilens overflader er fri for snavs og fedt. Udvendigt bør bilen poleres, og små ridser eller buler kan med fordel udbedres, hvis omkostningen er lav i forhold til, hvad det kan øge bilens salgspris.

En nyserviceret bil med dokumentation for syn, service og eventuelle reparationer giver tryghed hos køberne. Hvis bilen har haft få ejere og har været passet godt, bør dette fremhæves.

Hvor kan man sælge sin dieselbil?

Når du skal sælge din brugte dieselbil, har du flere muligheder, og det er vigtigt at vælge den rigtige strategi ud fra din tidshorisont og ønskede pris. Du kan enten:

●  Sælge privat via platforme som DBA, Bilbasen eller Facebook Marketplace. Dette kræver lidt mere tid og arbejde, men kan give en højere pris.

●  Sælge til en forhandler, som typisk køber bilen hurtigt, men til en lavere pris.

●  Bruge en bilvurderingstjeneste eller et bilopkøbsside, hvor du får en kontantpris og hurtig afhentning.

Undersøg gerne markedet for dieselbiler som din egen og vær realistisk i din prissætning. Overvej også at få lavet en professionel vurdering, så du ikke skyder for højt eller lavt.

Er der stadig efterspørgsel på brugte dieselbiler?

Det korte svar er ja – men det afhænger af bilens type, stand og alder. Især større dieselbiler med træk, SUV’er og varebiler er fortsat attraktive for mange, der har særlige behov, hvor elbiler endnu ikke er en oplagt erstatning. Derudover kan dieselbiler være en billigere løsning for folk, der ikke har mulighed for opladning hjemme, eller som ikke ønsker at overgå til elbiler endnu.

Dog har efterspørgslen ændret sig. Biler med lavt brændstofforbrug og lav ejerafgift er klart nemmere at sælge. Hvis din bil opfylder disse kriterier, bør det fremhæves tydeligt i annoncen, hvilket gør et eventuelt salg nemmere.

Hvilke dokumenter om din brugte dieselbil skal være klar?

Når du skal sælge din bil, er det vigtigt, at du har styr på følgende:

●  Bilens registreringsattest (del 1 og 2)

●  Servicebog og dokumentation for eventuelle reparationer

●  Synsrapport, hvis bilen for nylig er synet

●  Kvitteringer for køb og ekstraudstyr (f.eks. vinterdæk)

●  Eventuelt gældsinformation via tinglysning.dk (så køberen kan se, at bilen ikke er pantsat)

Jo mere gennemsigtighed du er som sælger udstråler, desto større tillid skaber du hos potentielle købere.

Skriv en fængende annonce

Når du skal lave en salgsannonce, er det vigtigt at bruge tid på teksten. Indled med de vigtigste salgsargumenter:

●  Lavt kilometertal

●  God brændstoføkonomi

●  Nyserviceret

●  Èn ejer

●  Osv.

Herefter bør du nævne udstyrsniveau, f.eks. anhængertræk, klimaanlæg, fartpilot, navigation og sædevarme.

Billederne er mindst lige så vigtige. Tag billeder i dagslys, og sørg for at vise bilen fra flere vinkler – både udvendigt og indvendigt. Vær ærlig omkring fejl og mangler, så du undgår spildtid og misforståelser, men det skaber også god tro og tillid hos eventuelle købere.

Undgå fælder – tjek køberen

Når du får henvendelser, bør du være opmærksom på eventuelle svindelforsøg. Undgå at sende bilen med transport uden betaling og lad være med at udlevere registreringsattesten, før pengene står på din konto. Mød køberen et sikkert sted, gerne på en parkeringsplads i dagslys, og lav altid en slutseddel som sikrer det endelige salg.

Hvad med dieselbiler og miljøzoner?

En vigtig faktor, der påvirker salget, er indførelsen af miljøzoner i de større byer. Biler uden partikelfilter eller ældre dieselbiler kan være udelukket fra at køre i dele af København, Aarhus, Aalborg og Odense i den nærmeste fremtid. Derfor bør du være ærlig omkring bilens miljømærkning – og måske rette markedsføringen mod købere uden for de store byer, hvor dette ikke er en udfordring.

Har du brug for hjælp til at sælge din brugte dieselbil?

Hvis du ønsker en nemmere proces uden alt besværet med annoncer, forhandlinger og papirarbejde, kan professionelle bilopkøbere være en god løsning. Hos specialister som Bileksport Danmark og samarbejdspartnere som DEKRA kan du få hjælp til alt fra vurdering til omregistrering af din brugte dieselbil – og samtidig få en pris, der matcher markedet.

Læs flere af vores blogindlæg her

Se alle
Se alle

Få en professionel og uforpligtende vurdering af din premium bil på fuld afgift – inden for 24 timer

Start vurdering
Start vurdering